Vores tilgang til paradentose adskiller sig på flere områder fra den gængse forståelse.

Først og fremmest mener vi ikke, at paradentose og tandkødsbetændelse primært skyldes mangelfuld mundhygiejne – selvom dårlig mundhygiejne naturligvis vil forværre tilstanden. De fleste med paradentose plejer deres tænder grundigt og følger alle anbefalinger: regelmæssig tandbørstning, brug af tandtråd, tandstikkere, mellemrumsbørster og hyppige tandlægebesøg. Alligevel oplever mange, at problemet fortsætter. 

Desuden mener vi, at paradentose i høj grad er genetisk betinget. Man er disponeret fra fødslen, og hvis denne disposition ikke er til stede, udvikler man ikke paradentose – selv hvis man slækker på mundhygiejnen, da et velfungerende immunforsvar ikke har problemer med at bekæmpe de skadelige bakterier. Hvornår i livet dispositionen bliver trigget til udbrud, er ikke til at forudsige. Hos nogle tidligt, hos mange andre først i løbet af trediverne, eller endnu senere.

Økonomi

Paradentosebehandling kan være en økonomisk byrde, da tandlægebesøg primært er egenbetalte, i modsætning til lægebesøg. Dette kan føre til en fejlagtig opfattelse af, at patienterne selv er skyld i tilstanden. I virkeligheden kan økonomiske begrænsninger betyde, at man undgår eller forhaler de nødvendige tandlægebesøg, hvilket forværrer sygdommen og i sidste ende kan føre til løse tænder og tandudtrækning – en både dyr og meget trist konsekvens. For nogle få generationer siden var det ikke ualmindeligt at få fjernet alle tænderne og få et gebis - i konfirmationsgave! I dag er et velplejet, helt og regelmæssigt - gerne unaturligt hvidt - tandsæt en forudsætning for overhovedet at have et udadvendt job.

Immunforsvaret

Hvorfor udvikler tandkødsbetændelse og paradentose sig trods god tandpleje? Baseret på vores erfaringer, siden 1981, har vi formuleret en hypotese: Paradentose opstår, fordi den del af immunforsvaret, der normalt beskytter tandkødet, ikke fungerer optimalt. Når immunforsvaret svækkes, får bakterier bedre betingelser, og paradentosens velkendte symptomer forværres i en ond cirkel. Det er faktisk ikke bakterier, der er det egentlige problem, men den manglende / forringede immunrespons, der er synderen. 

De gængse behandlingsmetoder forsøger derfor i realiteten at kompensere for en nedsat immunfunktion. Med andre ord forsøger man at overtage de funktioner, som immunsystemet, grundet tiltagende svækkelse, ikke længere kan varetage.

Forenklet hypotese

Immunglobulin A (IgA)

Immunglobulin A (IgA) er en form for antistof, der hovedsageligt findes i kroppens slimhinder og spiller her en yderst vigtig rolle. Det er især til stede i mave-tarmkanalen og luftvejene samt i forskellige kropsvæsker som tårer, spyt og modermælk. Cirka 15-20 % af de samlede immunglobuliner i blodet er IgA, og en mangel på dette immunglobulin er den mest hyppige form for immundefekt.

Vi mener, at dette globulin har en genetisk betinget defekt, der gør det sårbart over for fordøjelsesenzymer, hvilket bevirker, at globulinet ikke fungerer optimalt. Dette kan med stor sandsynlighed være forklaringen på paradentosens udviklingsmønster. Hastigheden af denne nedbrydning varierer fra person til person, hvilket kan forklare, hvorfor sygdommen hos nogle udvikler sig hurtigt, mens den hos andre forløber i et mere roligt tempo.

Hvis immunforsvaret kan genoprettes til normal funktion, vil symptomerne ophøre. 

Ny viden understøtter vores hypotese

Paradentose og Arvelighed:

Aggressiv paradentose: Den aggressive form af paradentose debuterer tidligt, allerede i teenageårene. Denne form er stærkt genetisk betinget. Hvis forældre har den aggressive form, er der ≥50% sandsynlighed for, at deres børn også får den. Tidlig opdagelse er her uhyre vigtig for at hamle op med den hastige nedbrydning af tandkød og kæbeknogle. Uden tidlig behandling risikerer de ramte at miste tænder allerede i en ung alder.

Kronisk paradentose: Kronisk paradentose, som rammer ≥50% af befolkningen, er også genetisk betinget, men her er genetikken mindre klar end ved den aggressive form. Flere gener spiller åbenbart en rolle i at skabe gode betingelser for lidelsens udvikling.

Bakterier og Paradentose: Bakterier i munden er ikke årsagen til paradentose, men skyldes immunforsvarets tiltagende svækkede reaktion på disse bakterier. Hos personer med denne genetiske disposition, reagerer immunsystemet anderledes på bakterierne, hvilket kan føre til betændelsestilstande, som er den indledende årsag til skader på tandkød og kæbeknogle.

Op til 30 % af befolkningen kan have en genetisk disposition for tandkødsbetændelse. For eksempel viser nogle personer med svær paradentose, at arvelige faktorer påvirker en del af immunforsvaret, der kaldes interleukin-1 - et protein, der spiller en rolle i kroppens inflammatoriske respons. Personer med denne genetiske disposition har op til 20 gange større risiko for at udvikle fremskreden parodontose sammenlignet med dem, der ikke har disse arvelige faktorer. Tidlig debut og hurtigt fremadskridende paradentose viser også en stærk arvelig tendens.

For nylig er der blevet påvist arvelig faktor for den voksne form for parodontose, ligsom der er udviklet en test for arvelig disposition for lidelsen.

Hvad er SensiStop?

SensiStop er et homøopatisk lægemiddel, som er godkendt til salg af Lægemiddelstyrelsen. Det kom på markedet i 1981, hvor rigtig mange siden har været gennem et forløb med midlet. SensiStop, anvendes som et supplement til den eksisterende behandling og bruges sideløbende med de anbefalede tandplejetiltag. Behandlingen varer ca. 5 - 6 måneder. 

Klinisk test 

I 2016 gennemførte en tandlæge en fire måneder lang klinisk test af SensiStop på 14 patienter med paradentose. Resultaterne understøtter i høj grad vores hypotese om, at immunforsvaret spiller en central rolle i sygdommens udvikling. Deltagerene blev udvalgt ud fra nogle specifikke kriterier, såsom tandlommedybde, blødning ved pochemåling, m.fl. 

Uddrag:

"… Hos alle projektdeltagere forandrede tandkødet sig i testperioden fra at være rødt, hævet og inflammeret til at blive lyserødt, stramt og sundt..."
 

Hele projektet her: https://sensistop.dk/parodontose-pilot-projekt